Nyheder


13. December 2019

Danske Hoteller indgår flereårigt samarbejde med GoodiePack.com



Digitalisering øger service og gæsteoplevelse i hotelbranchen

Den traditionsrige hotelbranche tager digitaliseringen til sig med ønsket om at effektivisere arbejdsgange samt øge både service og gæsteoplevelsen. Det gør Danske Hoteller, som med deres 23 hoteller er Danmarks største hotelvirksomhed, også. Øjnene er faldet på virksomheden GoodiePack.com, som står stærkt på det danske marked. Danske Hoteller indgår flereårigt samarbejde med GoodiePack, hvis softwaresystem har leveret solide resultater for både hospitality- og eventindustrien.

Vækst behøver nødvendigvis ikke hænge sammen med nye kunder, men kan også være et resultat af en øget værdi for eksisterende gæster og kunder. Netop dette område har GoodiePack specialiseret sig i og har, siden 2015, med deres software løftet niveauet for en lang række større kunder i ind- og udland.


En direkte kanal til gæsterne

“Vi har skabt GoodiePack for at gøre det lettere for hotel- og eventmanagers at arbejde smartere, og samtidig give en bedre service. Vi gør det derfor muligt for dem at lave digitale velkomstpakker til deres gæster. Det er dét vi kalder en goodiepack, ét link med personligt relevant indhold, som gæsten modtager på SMS før ankomst. På den måde slipper gæsten for at downloade og logge ind, men har en direkte kanal til hotellet eller eventarrangøren, hvor gæsten således får serveret alt relevant info.”
Fortæller Lisa Dalsgaard, som er Stifter af og Direktør ved GoodiePack.com

Blandt virksomhedens kunder finder man blandt andre Kragerup Gods, Skallerup Klit Feriecenter, Himmeland Golf og Spa, Grøn Koncert, rockbandet Nephew, Nibe Festival, TedX og en lang række til en række af de største konferencer og hoteller, der alle gerne vil give en endnu bedre gæsteoplevelse. Og resultater er der nok af. Ved Hotel Fårup Sommerland er det hver 3. gæst der laver ekstra tilkøb via deres goodiepack, og hotellet har ifølge eget udsagn sparet to medarbejdere, som ikke længere skal besvare spørgsmål over telefonen. Informationsniveauet er øget, og gæsterne oplever en personlig velkomst, hvor de kan skræddersy deres ophold, uden det kræver arbejde fra hotellets side.


Hotel evalueringweb da

Danske Hoteller ser stort potentiale i samarbejdet

Det nye samarbejde mellem Danske Hoteller og GoodiePack skal effektivisere interne arbejdsgange, mindske manuelle arbejdsopgaver og reducere papirspild ved fx gæsternes evalueringer af opholdet:

“Vi har længe tænkt, at vi gerne ville lave digitale evalueringer blandt vores gæster, og har ledtefter det helt rigtige system til dette. Vores valg er faldet på GoodiePack, som kan alt det, vi har brug for. Her får vi både mulighed for at arbejde med mersalg, en bedre gæsteoplevelse samt evalueringer. Det hele i ét system. Det er samtidig super smart, at det ikke er en app, for vi er sikre på vores gæster hellere vil trykke på et link i en SMS. Vi glæder os meget til samarbejdet.”
- Kenneth Hedegaard, Salgs- og Marketingsdirektør, Danske Hoteller A/S.

Danske Hoteller A/S er nu i sit segment det største hotelselskab i Danmark målt på antal enheder. Danske Hoteller består i dag af 23 spændende individuelle kroer og hoteller, der tilbyder oplevelser af høj kvalitet, hvad enten der er tale om firmaovernatninger, romantiske weekendophold, en oplevelsesrig miniferie for hele familien, golfophold, firmafester, den runde fødselsdag eller et koncentreret kursusforløb. De indgår nu et flereårigt samarbejde med GoodiePack.com om en effektivisering af både service og gæsteoplevelsen.

Logo danske hoteller

Du kan se hvilke andre hoteller, og hvordan de bruger GoodiePack her.

Kontakt oplysninger

GoodiePack
CVR-nr. 37197572
Nytorv 18
9000 Aalborg
E-mail: info@goodiepack.com
Telefon: +45 71 74 75 71